Der er sågu da forår i luften...

...og malerpenslerne kom endelig i sving med lyse og lette farver - det er ganske vist små malerier, 10 x 10 cm, men mon ikke der er nogen, der lige kan finde en placering til dem.

Foreløbig står de på en hylde og signalerer forår.

Og det her forår er så længe ventet. Vinteren har været lang, ikke at jeg har noget imod vinteren, det er bare med at iføre sig flere lag tøj, og så overfrakken, huen godt ned om ørerne og ud i vejret.

Men foråret er nu en skøn årstid, alt virker frisk og nyt, farverne er sarte og duftene.... selv en hærdet ryger kan dufte foråret - helt herind i stuen.
Det eneste der mangler nu, er varmen, så man ikke længere skal have så meget tøj på, og kan gå ud i bare tæer og klip-klappere.

Sært nok får jeg malet mere om sommeren end om vinteren - måske det har noget at gøre med lyset og farverne. Farver er en stor inspiration for mig, jeg bliver tit grebet af en farve og skal så prøve den af i alle mulige kombinationer.

Foråret har desværre også den ulempe, at man virkelig kan se vinterens ophobede snavs i krogene - ikke noget under at det hedder forårsrengøring - det trænger virkeligt.

Og så er det jeg tænker... det er da lettere at holde rent end at gøre rent, men i vinterens mørke er der alligevel altid noget der gemmer sig for falkeblikket, og så må jeg jo på den med klud, spand og vand.

Det er netop gjort med vinduerne... sikke da et syn udenfor, høj sol og blå blå himmel... jo foråret er en dejlig tid.

Strand, sand og vand

Elsker vand, ikke så meget at komme ud i det, men at høre på det..... bølgen der slår mod stranden eller en bæks stille klukken. Kan mærke allerede på lang afstand om der er vand i nærheden, ja nu ikke bare en vandpyt, men sådan lidt større.

Her er jeg ved Vesterhavet, så føler man sig straks lille i forhold til den uendelige strand og vandet. Den dag var det ikke en stille klukken, men mere et brusende hav, der med regelmæssige mellemrum slog ind mod stranden. Den lyd er meget beroligende for mig - og hvis jeg havde 20 millioner, var der ingen tvivl i mit sind - jeg boede med lyden af vand i ørerne.


Sand.... det er der også masser af ved stranden - og i diverse sandkasser rundt omkring. Og selvom jeg er gammel, er jeg ikke for gammel til at lege med det, ganske som sandskulptørerne ved Søndervig, der hvert år deltager i en festival med sandskulpturer. Ganske imponerende, så hardcore er jeg ikke, men måske godt begyndt. En skam jeg ikke havde vand til rådighed, kunne selvfølgelig have købt en flaske kildevand, men det er nu for dyrt.



Denne smukke skulptur ville jeg gerne kunne lave, men måske i et mere uforgængeligt materiale.

Ikke sidste gang jeg besøger Søndervig - og en stor sandkasse, men næste gang husker jeg vandet :-)

Drømmen der ikke vil gå væk

Kender du det?

En drøm, der bare bliver hængende flere timer efter man er vågnet..... som nu i nat, hvor jeg drømte en mærkelig drøm om 3 mennesker på en café. Jeg var den ene og de to andre kender jeg ikke. Vi sad og kiggede ud på den meget trafikerede gade lige uden for.
Nærmest en allé, der startede i et T-kryds lige uden for caféens vinduer og bare forsvandt i en lige linie mod horisonten.

Pludselig forvandlede vejen sig til en flod, med rivende, og meget blåt vand. For enden af floden steg og faldt vandet præcis som en rutchebanes forløb. Op/ned, dyyybt fald/hårdt op ad bakke. Langsomt/hurtigt og tilbage igen.

Tænker meget på, hvad den drøm vil fortælle mig.... ganske vist er mit liv turbulent lige nu, men jeg håber ikke det bliver ved, som i drømmen.

Er der noget jeg skal passe på? Er der noget jeg skal gøre? Ikke skal gøre?

Disse drømme, der forfølger mig hele formiddage, er ret ubehagelige, også selvom de ikke er mareridstagtige. Jeg længes efter en dyb, drømmeløs søvn mere end bare en enkelt nat en gang imellem.