søndag den 1. januar 2012

Velkommen 2012

Et nyt år står fuldstændig ubrugt foran mig, og jeg kan fylde det i det, jeg selv vil.
Det skal fyldes med glade stunder, kreative påfund af alskens slags, garn i metervis, farver på penslerne og gode gåture i den dejlige natur heromkring. Gerne med kameraet om halsen.

Jeg skal sige NEJ noget mere, til ting der dræner mig for energi – og JA til de energigivende aktiviteter.

2011 sluttede på bedste vis med nyopfundne drinks, kæresten var meget kreativ, da Sprite sodavand ikke var i huset. Vodka, blå bols og cola bliver til sort mamba, med appelsinvand i stedet for cola er det grøn mamba. Sammen med vores drinks nøs vi de andres dyrt indkøbte fyrværkeri. Det er da flot, men ikke noget vi vil give penge for.



I dag skulle trætheden ud af kroppen, og hvad er bedre end en spadseretur i det nytårsstille. Selv fuglene var tavse, der var ikke meget liv rundt omkring. Nogle enkelte brag, der kom for sent til nytårsaften, det var det hele.
Men farverne er derude, bare man kigger efter



Må dit nye år give dig præcis det du ønsker.