Tall Ships Races - billeder

Tll Ships Races startede i Aarhus i dag, men jeg tyvstartede med at gå aftentur med kameraet på kajerne i går. 
Orkede ikke menneskemylderet i dag. Eller jagten på en parkeringsplads. Der forventes ½ millon mennesker for at kigge, det er 125.000 mennesker pr. dag det varer. Og mange af de mennesker skal finde en parkeringsplads, der ikke er der. Med alt det vejarbejde og byggeri, der er i byen nu, så er der mangel på pladser.

Der er arrangeret pladser i periferien, men ikke overvågede, og heller ikke med shuttlebusser. For dårligt, synes jeg, når "man" nu gerne vil have mange mennesker til arrangementer af den kaliber.

Nå, det var billederne, jeg kom fra...

Skoleskibet Danmark

Polsk skib, meget stort

Et kig op langs en af masterne på det polske skib

Omans galionsfigur med samme hovedprydelse som mandskabet

Gamle træskibe og "Isbjerget"

  

Lodsbåden skubber blidt på

Hollandsk galionsfigur på "Morgenstern"

Det var hvad der fandt vej til mit kamera.

God tur, hvis du skal omkring og kigge, husk at tømme bilen for værdier - og husk at fjerne telefon- og gpsholder, og lige pudse, hvor de har siddet. Tyvene kigger efter den slags.

Hjejlen... det er mange år siden sidst

I søndags havde min far inviteret hele familien på en tur med Hjejlen, Danmarks ældste dampskib. Det er 47 år siden, jeg sidst sejlede med den, så jeg kunne jo ikke huske så meget. 

Jeg er sikker på at jeg kan finde billeder derfra i mine gemmer, for dengang havde jeg nemlig lånt et kamera, og allerede der var jeg flittig med knappen. Hvis jeg finder dem, kan det være jeg laver et indlæg om og med mine gamle billeder.

Vi sejlede stille ud af Remstrup Å, hvor villaerne ligger idyllisk ned til vandet med egen bådehus. Jeg tænkte og sagde: "Jeg kunne bo der lige NU. Åh... hvor ville det være godt."  Men så kom jeg til at tænke på alle de turbåde, der kommer igennem der - så: privatliv, hvad er det? 

Nå, men det var skønt at sidde der på båden og bare nyde. Ikke at kunne andet end at kigge og tage ind. Sådan skal en søndag være. Ude i Brassø blæste det en del mere end i åen, men det kunne nu ikke holde mig inde, jeg elsker vand, så jeg sad ude det meste af tiden.

☼☼☼☼☼

Efter 1½ times sejltur (vi rundede ikke Himmelbjerget, turen ville blive for lang for børn og gamle) var vi tilbage igen, og farmand havde endnu engang spenderebukserne på, for nu gik turen til Svostrup Kro for at få frokost.

Svostrup Kro opstod, da Gudenåen stadig var en vigtig færdelsåre. Pramdragere & handelsfolk færdes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. I Rigsarkivet findes et dagbogsblad fra år 1280 hvor Erik Klipping skriver: " I morgen drager vi nordpå og krydser Gudenåen ved Svostrup, hvor der er et liden bedehus ( bede = holde hvil - spise ). Citat fra Svostrup Kros hjemmeside

Billede lånt fra kroens hjemmeside

Og frokost fik vi alle mand. Der manglede ikke mad, og den var god. Det er ikke sidste gang vi kommer der.

Trætte og mætte af mad og indtryk tog vi det sidste af eftermiddagen hjemme med hyggeting som strik og TV. 

Sådanne søndage må der gerne komme flere af (især når far betaler)

Strand, sand og vand

Elsker vand, ikke så meget at komme ud i det, men at høre på det..... bølgen der slår mod stranden eller en bæks stille klukken. Kan mærke allerede på lang afstand om der er vand i nærheden, ja nu ikke bare en vandpyt, men sådan lidt større.

Her er jeg ved Vesterhavet, så føler man sig straks lille i forhold til den uendelige strand og vandet. Den dag var det ikke en stille klukken, men mere et brusende hav, der med regelmæssige mellemrum slog ind mod stranden. Den lyd er meget beroligende for mig - og hvis jeg havde 20 millioner, var der ingen tvivl i mit sind - jeg boede med lyden af vand i ørerne.


Sand.... det er der også masser af ved stranden - og i diverse sandkasser rundt omkring. Og selvom jeg er gammel, er jeg ikke for gammel til at lege med det, ganske som sandskulptørerne ved Søndervig, der hvert år deltager i en festival med sandskulpturer. Ganske imponerende, så hardcore er jeg ikke, men måske godt begyndt. En skam jeg ikke havde vand til rådighed, kunne selvfølgelig have købt en flaske kildevand, men det er nu for dyrt.



Denne smukke skulptur ville jeg gerne kunne lave, men måske i et mere uforgængeligt materiale.

Ikke sidste gang jeg besøger Søndervig - og en stor sandkasse, men næste gang husker jeg vandet :-)

Drømmen der ikke vil gå væk

Kender du det?

En drøm, der bare bliver hængende flere timer efter man er vågnet..... som nu i nat, hvor jeg drømte en mærkelig drøm om 3 mennesker på en café. Jeg var den ene og de to andre kender jeg ikke. Vi sad og kiggede ud på den meget trafikerede gade lige uden for.
Nærmest en allé, der startede i et T-kryds lige uden for caféens vinduer og bare forsvandt i en lige linie mod horisonten.

Pludselig forvandlede vejen sig til en flod, med rivende, og meget blåt vand. For enden af floden steg og faldt vandet præcis som en rutchebanes forløb. Op/ned, dyyybt fald/hårdt op ad bakke. Langsomt/hurtigt og tilbage igen.

Tænker meget på, hvad den drøm vil fortælle mig.... ganske vist er mit liv turbulent lige nu, men jeg håber ikke det bliver ved, som i drømmen.

Er der noget jeg skal passe på? Er der noget jeg skal gøre? Ikke skal gøre?

Disse drømme, der forfølger mig hele formiddage, er ret ubehagelige, også selvom de ikke er mareridstagtige. Jeg længes efter en dyb, drømmeløs søvn mere end bare en enkelt nat en gang imellem.