Elsker vand, ikke så meget at komme ud i det, men at høre på det..... bølgen der slår mod stranden eller en bæks stille klukken. Kan mærke allerede på lang afstand om der er vand i nærheden, ja nu ikke bare en vandpyt, men sådan lidt større.
Her er jeg ved Vesterhavet, så føler man sig straks lille i forhold til den uendelige strand og vandet. Den dag var det ikke en stille klukken, men mere et brusende hav, der med regelmæssige mellemrum slog ind mod stranden. Den lyd er meget beroligende for mig - og hvis jeg havde 20 millioner, var der ingen tvivl i mit sind - jeg boede med lyden af vand i ørerne.
Denne smukke skulptur ville jeg gerne kunne lave, men måske i et mere uforgængeligt materiale.
Ikke sidste gang jeg besøger Søndervig - og en stor sandkasse, men næste gang husker jeg vandet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar