En helt perfekt tirsdag i Søndervig

I går var vi med gode venner i Søndervig til Sandskulpturfestivalen. I år er temaet "Det vilde vesten", og man må sige at kunstnerne er kommet hele vejen rundt. Og endnu engang imponerer det mig, hvad de kan få ud af sand. Det er 5. år i træk, at vi er der, og den tradition bliver vi sikkert ved med. Hvis du har tid og lyst, er festivalen helt bestemt et besøg værd - entreen er kun 45 kr., så det må siges at være billigt. 

Turen var en af dem, man samler på. Hyggeligt selskab, noget smukt at se på, og ikke mindst det obligatoriske golfspil på Adventure Park. Her behøver jeg ikke at opgive scoren, blot fortælle, at jeg ikke vandt. Det koster 85 kr. pr. person at spille adventure golf. Det lyder umiddelbart dyrt, men man får ca. 1 times morskab, så det er jo ikke så slemt.

Og nu kommer så alle billederne fra Søndervig. Hvis du hopper af her, er det OK - men jeg advarer dig... du går glip af noget.

Det første man møder er denne cowboykvinde, behørigt påklædt

Og her ses hendes pistol 

Bisonokserne her kæmper

Bagsiden af okserne har huller ind i siderne, og her er der fine detaljer

En Wild West by

Og her endnu tættere på

To indianerer sidder og varmer sig foran deres tipi

Totempælen

En indianerpige bærer brænde

Bjælker

En gammel indianer

Imponerende

Indianerens øje. Læg mærke til hudstrukturen

Vi kunne ikke rigtig finde ud af symbolikken i den her

Jagten på bison

Selv gribbene er med

Man kan fornemme at kalven bliver skubbet fram

Forklædte jægere

Der jages med bue og pil. Læg mærke til håndaftrykket på hesten

Det gik voldsomt for sig i Wild West byerne

  

Drukkenbolte blev uden nåde smidt ud

Pigerne kunne passe på sig selv

Og lokke med ynderne

Salige branderter soves ud ved vandtønden

Prærievognen på vej ind til byen

Gammelmor skal vist handle . Jeg er specielt imponeret over folderne i dugen på vognen

Flæser og krave

Kurven med varer

Vognens hjul. Man er ikke i tvivl om at det er træ

Hestens seletøj og beslagene er fint formede

Døden kunne ramme når som helst

Bevæbningen fejlede ikke noget

Mon ikke dette er åndemanerens tipi?

Han ser i hvert fald ud som om han er i trance

Fint forarbejdet lukketøj

Toget taler vist for sig selv

Der er sus i skørterne på perronen

Hvis du kom så langt som hertil, så håber jeg du har nydt billederne. Tak fordi du gad kigge med.


Dagen sluttede af med et besøg hos Otto. Han var en krudtugle, glad og grinende - og han kunne for første gang sige mit navn :-)

I dag er hviledag, jeg er træt, træt, træt - det er prisen for at have en god dag, og den betaler jeg gerne.

Torsdagsbarnebarnet... hvad er nu det for et udtryk?

Otto, forstås. En skøn lille dreng med krudt i rumpen og mad på hjernen. 

Her i bebyggelsen har vi en fælles Facebookgruppe og en dag sidste år lå der et opslag fra en enlig mor, der efter barsel ikke kunne nå hjem for at hente drengen, inden dagplejen lukkede. Problemet var mandag og torsdag. Jeg lurede et par dage på det og skrev så endelig, at jeg gerne ville hente hver torsdag. Jeg har børnebørn i forvejen, men de er ikke lige om hjørnet - og overskuddet til den lille fyr var nok at finde, når det ikke var mere end en dag om ugen. 

Vi henter ham, og har ham så herhjemme en times tid inden hans mor henter ham - og på den time kan han sagtens få hele stuen til at ligne et bombenedslag :-)

Det har været en glæde lige siden, både for barnet, moderen og os. Dejligt at følge med i udviklingen. Nu er han 19 måneder, kan gå, løbe og sige mange ord. Nye for hver uge.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvor mange der rent faktisk læser, hvad jeg skriver - og gider at følge med. I princippet kan det også være ligegyldigt, men det kunne nu være rart at vide, om nogen i det hele taget har læst mit indlæg, hvor jeg første gang præsenterede udtrykket torsdagsbarnebarn, har undret sig, og så nu er glad for en forklaring.

Strik, en sjælden ting på bloggen

Det er ikke tit jeg viser strik på bloggen. Ikke fordi jeg ikke strikker - det gør jeg - meget. Ikke fordi, resultatet ikke er tilfredsstillende - for det er det, men jeg glemmer simpelthen at fotografere det, og der er ikke meget ved bare en beskrivelse af strikketøjet. Billeder siger jo mere end 1000 ord.

En trøje til torsdagsbarnebarnet (ja ja... der skal nok komme en forklaring på det udtryk). Størrelse ca. 2 år, så jeg regner med den passer. Der er gået 200 g Tilda garn til (50% bomuld-50% akryl). Mønsteret er fri fantasi og jeg har brugt en grundopskrift med målene på fra Drops.

Af rester fra trøjen og noget garn fra gemmerne, kunne der lige blive til en vest til ham også. Nu kan du jo så nok regne ud, at han hedder Otto :-)

Også grundmønster fra Drops med med amerikansk lukning. Den har jeg sjusset mig frem til, så det er lidt spændende at prøve den på ham. Han protesterer sikkert, for tøj er kun en nødvendighed for ham (hans mor!)

Det er så dejligt at det man strikker bliver vel modtaget, og det plejer det, så mon ikke også denne gang.

God resten af ugen - inkl. weekenden, jeg skal vist slappe af. Tror ikke jeg får en weekend som den sidste allerede igen.