tirsdag den 29. marts 2011

Kampen om føden i Brabrand

Søndagsturen til det yderste af Brabrandsøen gav lidt billeder i kameraet, nærmere betegnet 158 stk. Godt der findes digitalkamera, så kan man jo bare slette de mindre vellykkede. Herunder er der fodringstid ved træbroen foran fugletårnet. Desværre er der mennesker, der fodrer med mugne brødstykker, gad vide hvad der får dem til at tro, at fuglene godt kan spise muggent brød?












Mågerne var særligt ivrige omkring træbroen, hvor der lå en masse smuler.






Der lægges an til udspring fra 45 cm's "tårnet"



Plask!!



En grønbenet rørhøne tripper rundt på græsset, og kan sikkert finde masser af føde.



Det kan man da kalde anderledes



Efter turen til Brabrandsøen gik turen ud i det blå. Ved Jelshøj måtte jeg absolut have et billede af byen i sin udstrækning.


Nu er jeg så klar til en ny uge, med alt hvad den brínger af aftaler. Bl.a. dagens akupunktur. Glæder mig til det, der er stadig lidt der klemmer i ryggen.

Jeg er sikker på jeg får en god uge, det samme ønskes for alle I andre i blogland.

torsdag den 24. marts 2011

Nålestik - af de gode

For snart 3 år siden forløftede jeg mig på en pose cement. Dvs. jeg løftede og drejede samtidig. Knæk og AUUU. Og så er det ellers gået slag i slag siden med smerterstillende midler, kiropraktor, læge og anden behandling. Ikke om noget af det havde tænkt sig at virke.

Tror ikke jeg kan tælle de nætter hvor jeg ikke har kunnet sove, eller er vågnet med grumme smerter, både i ryg og hofte.
Nu er det jo sådan at man skal tage ansvar for eget liv, og efter utallige forsøg på at få andre til at gøre noget, tog jeg skeen i den anden hånd. NU skulle der ske noget! Så jeg ringede til en akupunktør, selvom jeg er skrækslagen for nåle.


Der må jo være noget om den slags, når kineserne stadig anvender det efter 5000 år. Og såmænd så. Det virker. Jeg er for første gang i meget lang tid smertefri, er blevet højere pga større bevægelsesfrihed og har mere!!! energi, bare en anelse.

Så i dag pudser jeg vinduer, solen skal skisme indenfor, nu er den endelig kommet frem, så vil jeg guddødemig også have glæde af den, også inden døre.

Gulvet kan vist også trænge, men så er det også slut. Man skal bestemt ikke overdrive.

Der er en trøje på strikkepindende, mit helt eget design. Blommefarvet og syren i smalle striber, strikket på tværs. Det er det store projekt.


Det lille, der også er på pindende, er strømper, toe-up og timeglashæl. Jeg tror svigerdatteren skal begaves med dem.



Rigtig god snarligt kommende weekend.


mandag den 21. marts 2011

Nu vil jeg glemme rent....

...at det var vinter.



Jeg synes foråret er noget særligt, når vinteren har været streng, som de sidste to vintre. Lyset, farverne, varmen, den rene luft (ja ja... der er grænser for hvor ren den er her i byen), ikke at skulle pakke sig ind i mange lag tøj.

I dag har jeg siddet ved symaskinen hele dagen, forårsgarderoben syr ikke sig selv, så må jeg jo i gang.

Rigtig god uge til alle derude i blogland.

tirsdag den 15. marts 2011

Mon ikke jeg bare skulle se at komme i gang...

Jeg har truet mig selv i flere dage med et større sarbejde, og nu er sorteringen af stof og garn endelig overstået. Sikke en omgang. Gemmestederne har været mange og jeg har ikke haft meget overblik, men det skal være slut nu. Jeg må tømme en hylde i klædeskabet (mon ikke også jeg har en klud eller to, der kan skiftes ud, når jeg nu får anvendt alle de stofstykker).

Det er bare som om der er et eller andet, der blokerer. Orden siges ellers at skabe kreativitet, men måske er der for meget orden nu? Eller også er jeg simpelthen bare ikke færdig med at sortere? Alle sytibehørsdele ligger stadig tilfældige steder i tilfældig orden.

Sæt i gang, madam Lyngsø!

Tunikaer, kjoler, bukser, jakker, der er nok at gå i gang med. Ikke at forglemme strikkeprojekterne. Heldigvis er der ikke så mange hele garnnøgler, men resterne skal da også anvendes.



Iblandt stofresterne er der noget sælskind, jeg har fået forærende.
Et par små etuier spøger i mit hoved.
Ja, det er altså ikke idéer der mangler, snarere et startskud!

Sæt i gang Madam Lyngsø!!!!!

søndag den 13. marts 2011

Rekreativt og livgivende

I dag var vejret lige til en lille fototur på jagt efter foråret. I haverne rundt omkring strækker både krokus, vintergækker og erantis sig efter lyset, men hvordan ser der lige ud på de mindre kultiverede arealer?

True skov ved Århus er en forholdsvis ny skov (og rekreativt område). Skoven bød ikke på forårstegn andet end at knopperne er bristefærdige på nogle af de tidlige vækster, men i området omkring og i den kunstigt anlagte sø er der forår i luften. Livgivende forår.

Svanerne gør sig til for hinanden og lur mig om ikke dette par får små dunede efterfølgere senere på året. Der kommer jeg igen med kameraet.



Dunhammerne smider deres vinterpels, nogle er ganske skulpturelle under processen




Raklerne har ganske svage strejf af grønt



Bækken klukker og risler, der er ikke mere is, kun ganske små pletter af sne, hvor solen ikke kan komme til.



Denne her rod fangede min opmærksomhed, der er noget fantasidyr over den


Nu glæder jeg mig til at temperaturerne kommer på den pæne side af de 15°, så det er til at være ude i længere tid. Jeg håber så også at min hofte snart vil lade være med at drille, så jeg kan holde til at gå nogle gode ture.

En ny uge venter forude, nyd den - det bliver den eneste af sin slags.

onsdag den 2. marts 2011

OINK OINK

Jeg er ikke ret tit syg, men her i søndags måtte jeg lide den tort at ringe efter lægevagten. Når indåndingen ikke når længere end til brystbenet - og smerten ved det er ved at få én til at besvime, udåndingen foregår laaangsomt, for at få så meget ud af ilten som muligt - ja så er det på tide at snakke med fagpersoner.

Personnummeret fremsiges med to tal ad gangen og korte hivende indåndinger imellem, hende lægevagtdamen kan vist godt høre at den er gal, for der er absolut INGEN problemer med at få en læge på besøg.

Lægen mente da bare at jeg skulle proppes i en ambulance, og så fragtes til Skejby - på isolationsafsnittet! Influenza var han sikker på, men ikke hvilken type. Det kunne de så finde ud af på Skejby. 1 døgn og utallige prøver senere faldt dommen. OINK. Svineinfluenza. Så har man prøvet det også.


Helt så sjovt som de to grisebasser her har haft det, kan jeg ikke sige jeg har haft.
Men at have enestue med egen indgang, personale, der klæder sig specielt ud, bare for min skyld, TV, radio og eget bad. 6 (3 store, 3 mellem-) måltider om dagen, med flere ting at vælge mellem, det er da ikke dårligt. Ingen opvask eller tagen ud af bordet, ingen madlavning. Eneste minus er at jeg har haft det elendigt, ellers ville jeg have nydt det i fulde drag.

Nu er jeg hjemme igen, med Tamiflu medicin til et par dage mere. Med besked om at holde folk 10 skridt fra livet, og så ellers bare tage den med ro - det kan jeg så sagtens finde ud af, træt er jeg nemlig.