Hjejlen... det er mange år siden sidst

I søndags havde min far inviteret hele familien på en tur med Hjejlen, Danmarks ældste dampskib. Det er 47 år siden, jeg sidst sejlede med den, så jeg kunne jo ikke huske så meget. 

Jeg er sikker på at jeg kan finde billeder derfra i mine gemmer, for dengang havde jeg nemlig lånt et kamera, og allerede der var jeg flittig med knappen. Hvis jeg finder dem, kan det være jeg laver et indlæg om og med mine gamle billeder.

Vi sejlede stille ud af Remstrup Å, hvor villaerne ligger idyllisk ned til vandet med egen bådehus. Jeg tænkte og sagde: "Jeg kunne bo der lige NU. Åh... hvor ville det være godt."  Men så kom jeg til at tænke på alle de turbåde, der kommer igennem der - så: privatliv, hvad er det? 

Nå, men det var skønt at sidde der på båden og bare nyde. Ikke at kunne andet end at kigge og tage ind. Sådan skal en søndag være. Ude i Brassø blæste det en del mere end i åen, men det kunne nu ikke holde mig inde, jeg elsker vand, så jeg sad ude det meste af tiden.

☼☼☼☼☼

Efter 1½ times sejltur (vi rundede ikke Himmelbjerget, turen ville blive for lang for børn og gamle) var vi tilbage igen, og farmand havde endnu engang spenderebukserne på, for nu gik turen til Svostrup Kro for at få frokost.

Svostrup Kro opstod, da Gudenåen stadig var en vigtig færdelsåre. Pramdragere & handelsfolk færdes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. I Rigsarkivet findes et dagbogsblad fra år 1280 hvor Erik Klipping skriver: " I morgen drager vi nordpå og krydser Gudenåen ved Svostrup, hvor der er et liden bedehus ( bede = holde hvil - spise ). Citat fra Svostrup Kros hjemmeside

Billede lånt fra kroens hjemmeside

Og frokost fik vi alle mand. Der manglede ikke mad, og den var god. Det er ikke sidste gang vi kommer der.

Trætte og mætte af mad og indtryk tog vi det sidste af eftermiddagen hjemme med hyggeting som strik og TV. 

Sådanne søndage må der gerne komme flere af (især når far betaler)