lørdag den 31. december 2011

Heldet følger en vis person

og jeg håber det bliver mig, for jeg deltager i en give-away. Det plejer jeg ellers ikke, jeg må jo ikke være tosset nok til at det er mig, heldet normalt tilsmiler.

Men denne gang, i denne skønne give-away http://gitteblinkilde.blogspot.com/2011/12/giveaway.html



bliver det sikkert mig (x-er fingre)

lørdag den 24. december 2011

Nu er det nu

 

J U L 

Stille og roligt, ikke mange gaver, ikke mange mennesker, men desværre heller ikke sammen med mine kære unger. Det må komme næste år.

Alle I søde mennesker her i bloglan ønskes en rigtig glædelig jul med jeres kære. Må dagene være til at overkomme og stressen være på ferie i et fjernt land med enkeltbillet.

julemus_m_lys

mandag den 12. december 2011

UFO'er - nu bliver de færdige

Med benene oppe i sofaen, det ene følger automatisk med det andet, der af dumme årsager er tvunget derop.
En flyvende klummermadam Lyngsø tog trappen nedad på den absolut korteste tid, jeg endnu har prøvet. Kl. 03.13 natten til i går. Hoste og tissetrang i kombination er ikke befordrende for balanceevnen, hvilket førte til adskillige, nu sorte, mærker på ryg og baller. Og så lige et enkelt på bagsiden af overarmen. Men værst gik det med højre storetå, den brækkede simpelthen pga. vægten af kroppen mod væggen med storetåen først.

Heldigvis kunne jeg selv rejse mig. Regnede ikke med det var så slemt, og tog en tur til Den Gamle By i Århus sammen med min far (jeg laver nok et indlæg derfra senere). Humpende og øm oplevelse. Da jeg jo helst vil have det hele med, var en tur på Bones sammen med svigerfar også lige med, inden jeg entrede skadestuen. Man er vel sej!!

Men så er jeg jo mere eller mindre bundet til sofaen de næste to uger, med benet oppe og alle UFO'erne inden for rækkevidde.


Allerførst trøjen til det ældste barnebarn, den mangler egentlig bare en vask og så aflevering.





Design: mit eget
Garn: babygarn fra Kvickly
Pinde: 4½
Skulderen er lavet, så ærmet er forlænget i en smal strimmel, der går ind mod halsen. For- og bagstykke er syet på siderne af strimlen.
Næste UFO, eller det er jo nærmere igangværende, er trøjen til det mindste barnebarn. Piquemønster i striber, farverne har den unge mand på 4 år selv valgt.



Garn: Hit ta-too fra Mayflower. Pinde 4½. Det er ganske vist ren akryl, ikke lige min kop te, men drengen lider ikke uld, og bomuld bliver for tungt.


To par (endnu ikke) filtede hjemmefutter skal under juletræerne hos to modtagere.





Jeg må se om jeg kan samle mig sammen til at stive denne lille kurv med fortyndet lim. Den er til mig selv, til mine hårspænder på badeværelset, der ellers suser rundt på toppen af tørretumbleren.



Sidst, men ikke mindst, må bamsedoktoren i gang. Drengene har leget "pudeleg" med alle tøjdyrene, og ham her holdt ikke til det. Halen hænger kun lige fast. Godt jeg efterhånden har en vis træning i at lege doktor.



Nu vil jeg slippe pc'en og gå i gang med strikke pindene igen. En skøn uge ønskes til alle der læser med.

onsdag den 7. december 2011

I tråd med tiden

Nu nærmer den søde juletid sig, derfor har jeg ændret på blogudseendet, det er jo hjerternes tid vi går i møde.

Husk nu at passe på dit hjerte her i december (og alle andre måneder også), stress er ikke godt for hjertet - og julen kommer jo uanset om du er klar eller ej.

Jeg har kun fået pyntet på bloggen - hjemmet bærer endnu præg af en juleforskrækket kæreste, så det skal listes ind lige så stille. Jeg er ikke til de store armbevægelser, men et par nisser og hjerter sniger der sig nok ind alligevel. Ligeledes tror jeg at jeg vil lege lidt med snefnug, søster har været så sød at vise sine fine snefnug samt lægge link til en masse andre.

Jeg har slet ingen billeder at vise i dette indlæg, har ellers været på Alrø for at kigge efter de havørne, der efter sigende skulle være deromkring, men nej, ingen havørne. Der var andre små rovfugle, men objektivet på mit kamera kunne altså ikke række så langt. Æv.

Hav en hyggelig, rar og fredelig december derude... ganske som jeg vil.

lørdag den 19. november 2011

Ganske kloge ord om fødselsdage

sagt af Andreas 8 år:

“Når man har fødselsdag bliver man højere, men ikke dig bedstemor – det er du for gammel til. Du vokser i bredden.”

Tak søde dreng – det luner Smiley, der blinker

 

Og her er så “møgungen”

DSC_8907

Rigtig god weekend

søndag den 6. november 2011

En slags hadegave

I aftes holdt vi housewarming i vores nye residens, 8 personer var inviteret og jeg glædede mig til at hygge om gæsterne, men kun 2 valgte at komme. Heldigvis havde de andre meldt afbud, godt nok ikke før sidste øjeblik og over sidste frist. Jeg synes det er uorden ikke at melde ud, men sådan er der så meget.

Det var superhyggeligt alligevel, en lille intim middag med gode venner, fantastisk mad (ja ja, jeg roser kokken mig selv), god vin, snak og masser af hygge. Culotte med tilberedning inspireret herfra, det er altså værd at prøve. Det kræver oceaner af tid sådan at langtidsstege, men hold da op, der er smagsforskel på traditionel tilberedning og langtidsstegning. Nu behøver man jo heller ikke sidde og kigge ind i ovnen imens, så der var god tid til alle de andre forberedelser.

Vennerne dukkede op med en indflytningsgave og da jeg så, hvad der var i, udbrød jeg “Åh… en hadegave!”. Temmelig klodset sagt, for jeg er ikke sikker på at det var ment som sådan. Jeg er vist tilgivet, heldigvis.

Pakken viste sig at indeholde disse to:

nisserne_1

Jeg er altså ikke vild med havenisser, de er da søde, meeen… de kommer ikke ud i haven, så de signalerer at jeg/vi kan lide dem, det vil jeg ikke have siddende på mig.Fortæl det ikke til nogen-smiley

 Det næste housewarming vi holder er den 26. november, og den dag kommer de fleste i hvert fald. Mangler kun de sidste to tilbagemeldinger, og håber virkelig det bliver en positiv en af slagsen.

 

Nu er november her, tilsyneladende en mild start…nyd det, ganske som jeg vil.

søndag den 16. oktober 2011

Løvfaldssommer

Hold da op det er smukt derude sådan en løvfaldssommerdag med høj sol og klar luft. Og det er godt for sanserne og sjælen.

Nu hvor jeg er kommet herud hvor der er høj himmel, nyder jeg rigtigt at komme ud. Ikke noget med larmende lastbilmotorer, ikke ret mange i hvert fald, selvom der er en byggeplads foran vores afdeling.

Jeg gik på opdagelse i dag, områdets veje og stier udforskes med kamera, selvom jeg sommetider glemmer at kigge efter de små detaljer, fordi jeg er optaget af at finde vej.

Her får I lige lidt indtryk fra min tur rundt i terrænet

Vildrosens frugter

Vildrosens frugter lyser i rødt mod det grønne

 

DSC_0809

En markeringssten ved en indkørsel med smukke aftegninger

 

DSC_0812

Vintersæden er kommet op. Dejligt med grønne marker året rundt

 

DSC_0822

Bøgehækkenes løv har de smukkeste nuancer

 

DSC_0839

I skoven stødte jeg på denne her sjove fisk/trold

 

DSC_0845

Rust er også en efterårsfarve. Denne her brandhane står ganske umotiveret midt på en græsmark. Man kan undre sig over, hvad den laver der

 

Håber der kommer flere af den slags klare dage til mig og mit kamera, der er så meget, der skal foreviges.

Smuk uge til alle.