Bloglovin

Follow my blog with Bloglovin

Bare for at kunne "claime" min blog på Bloglovin, vil jo gerne se statistikker

Torsdagsbarnebarnet... hvad er nu det for et udtryk?

Otto, forstås. En skøn lille dreng med krudt i rumpen og mad på hjernen. 

Her i bebyggelsen har vi en fælles Facebookgruppe og en dag sidste år lå der et opslag fra en enlig mor, der efter barsel ikke kunne nå hjem for at hente drengen, inden dagplejen lukkede. Problemet var mandag og torsdag. Jeg lurede et par dage på det og skrev så endelig, at jeg gerne ville hente hver torsdag. Jeg har børnebørn i forvejen, men de er ikke lige om hjørnet - og overskuddet til den lille fyr var nok at finde, når det ikke var mere end en dag om ugen. 

Vi henter ham, og har ham så herhjemme en times tid inden hans mor henter ham - og på den time kan han sagtens få hele stuen til at ligne et bombenedslag :-)

Det har været en glæde lige siden, både for barnet, moderen og os. Dejligt at følge med i udviklingen. Nu er han 19 måneder, kan gå, løbe og sige mange ord. Nye for hver uge.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvor mange der rent faktisk læser, hvad jeg skriver - og gider at følge med. I princippet kan det også være ligegyldigt, men det kunne nu være rart at vide, om nogen i det hele taget har læst mit indlæg, hvor jeg første gang præsenterede udtrykket torsdagsbarnebarn, har undret sig, og så nu er glad for en forklaring.

Tall Ships Races - billeder

Tll Ships Races startede i Aarhus i dag, men jeg tyvstartede med at gå aftentur med kameraet på kajerne i går. 
Orkede ikke menneskemylderet i dag. Eller jagten på en parkeringsplads. Der forventes ½ millon mennesker for at kigge, det er 125.000 mennesker pr. dag det varer. Og mange af de mennesker skal finde en parkeringsplads, der ikke er der. Med alt det vejarbejde og byggeri, der er i byen nu, så er der mangel på pladser.

Der er arrangeret pladser i periferien, men ikke overvågede, og heller ikke med shuttlebusser. For dårligt, synes jeg, når "man" nu gerne vil have mange mennesker til arrangementer af den kaliber.

Nå, det var billederne, jeg kom fra...

Skoleskibet Danmark

Polsk skib, meget stort

Et kig op langs en af masterne på det polske skib

Omans galionsfigur med samme hovedprydelse som mandskabet

Gamle træskibe og "Isbjerget"

  

Lodsbåden skubber blidt på

Hollandsk galionsfigur på "Morgenstern"

Det var hvad der fandt vej til mit kamera.

God tur, hvis du skal omkring og kigge, husk at tømme bilen for værdier - og husk at fjerne telefon- og gpsholder, og lige pudse, hvor de har siddet. Tyvene kigger efter den slags.

Strik, en sjælden ting på bloggen

Det er ikke tit jeg viser strik på bloggen. Ikke fordi jeg ikke strikker - det gør jeg - meget. Ikke fordi, resultatet ikke er tilfredsstillende - for det er det, men jeg glemmer simpelthen at fotografere det, og der er ikke meget ved bare en beskrivelse af strikketøjet. Billeder siger jo mere end 1000 ord.

En trøje til torsdagsbarnebarnet (ja ja... der skal nok komme en forklaring på det udtryk). Størrelse ca. 2 år, så jeg regner med den passer. Der er gået 200 g Tilda garn til (50% bomuld-50% akryl). Mønsteret er fri fantasi og jeg har brugt en grundopskrift med målene på fra Drops.

Af rester fra trøjen og noget garn fra gemmerne, kunne der lige blive til en vest til ham også. Nu kan du jo så nok regne ud, at han hedder Otto :-)

Også grundmønster fra Drops med med amerikansk lukning. Den har jeg sjusset mig frem til, så det er lidt spændende at prøve den på ham. Han protesterer sikkert, for tøj er kun en nødvendighed for ham (hans mor!)

Det er så dejligt at det man strikker bliver vel modtaget, og det plejer det, så mon ikke også denne gang.

God resten af ugen - inkl. weekenden, jeg skal vist slappe af. Tror ikke jeg får en weekend som den sidste allerede igen.

Hjejlen... det er mange år siden sidst

I søndags havde min far inviteret hele familien på en tur med Hjejlen, Danmarks ældste dampskib. Det er 47 år siden, jeg sidst sejlede med den, så jeg kunne jo ikke huske så meget. 

Jeg er sikker på at jeg kan finde billeder derfra i mine gemmer, for dengang havde jeg nemlig lånt et kamera, og allerede der var jeg flittig med knappen. Hvis jeg finder dem, kan det være jeg laver et indlæg om og med mine gamle billeder.

Vi sejlede stille ud af Remstrup Å, hvor villaerne ligger idyllisk ned til vandet med egen bådehus. Jeg tænkte og sagde: "Jeg kunne bo der lige NU. Åh... hvor ville det være godt."  Men så kom jeg til at tænke på alle de turbåde, der kommer igennem der - så: privatliv, hvad er det? 

Nå, men det var skønt at sidde der på båden og bare nyde. Ikke at kunne andet end at kigge og tage ind. Sådan skal en søndag være. Ude i Brassø blæste det en del mere end i åen, men det kunne nu ikke holde mig inde, jeg elsker vand, så jeg sad ude det meste af tiden.

☼☼☼☼☼

Efter 1½ times sejltur (vi rundede ikke Himmelbjerget, turen ville blive for lang for børn og gamle) var vi tilbage igen, og farmand havde endnu engang spenderebukserne på, for nu gik turen til Svostrup Kro for at få frokost.

Svostrup Kro opstod, da Gudenåen stadig var en vigtig færdelsåre. Pramdragere & handelsfolk færdes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. I Rigsarkivet findes et dagbogsblad fra år 1280 hvor Erik Klipping skriver: " I morgen drager vi nordpå og krydser Gudenåen ved Svostrup, hvor der er et liden bedehus ( bede = holde hvil - spise ). Citat fra Svostrup Kros hjemmeside

Billede lånt fra kroens hjemmeside

Og frokost fik vi alle mand. Der manglede ikke mad, og den var god. Det er ikke sidste gang vi kommer der.

Trætte og mætte af mad og indtryk tog vi det sidste af eftermiddagen hjemme med hyggeting som strik og TV. 

Sådanne søndage må der gerne komme flere af (især når far betaler)

"Flyvende hunde"

Forleden var jeg en tur rundt om vores lokale sø - det er jeg nu tit, så det er ikke så mærkeligt, men lige præcis denne dag så det mystisk ud.

Der var usædvanlig lavvandet og rundt langs kanten så der ud som om der var sandbund, det var det så ikke, men derimod kæmpestore sandfarvede og tørre blade, der hang på de nu blotlagte sivplanter. 

Det så endnu mere fantastisk ud med de formationer samme blade havde lavet på grenene, der normalt er skjult under vand. Jeg synes det ligner flyvende hunde.

Noget knap så spændende, der kunne ses i det der plejer at være sø, var alle de efterladenskaber der er smidt i søen: flasker, et gammelt penalhus, papir, øldåser, pizzabakker. Hvorfor er det lige at sådan et åndehul skal bruges som skraldespand? Det er nemlig ikke fordi, der mangler skraldespande rundt om søen, og de bliver endda flittigt tømt.

Mine nye briller

Og her er de så, mine nye briller (og jeg)

Og sommeren er stadig ikke kommet. Træls at vågne op til regnvejr, men i det mindste blæser det ikke lige nu.

Hav en god dag derude