Rekreativt og livgivende

I dag var vejret lige til en lille fototur på jagt efter foråret. I haverne rundt omkring strækker både krokus, vintergækker og erantis sig efter lyset, men hvordan ser der lige ud på de mindre kultiverede arealer?

True skov ved Århus er en forholdsvis ny skov (og rekreativt område). Skoven bød ikke på forårstegn andet end at knopperne er bristefærdige på nogle af de tidlige vækster, men i området omkring og i den kunstigt anlagte sø er der forår i luften. Livgivende forår.

Svanerne gør sig til for hinanden og lur mig om ikke dette par får små dunede efterfølgere senere på året. Der kommer jeg igen med kameraet.

Dunhammerne smider deres vinterpels, nogle er ganske skulpturelle under processen

Raklerne har ganske svage strejf af grønt

Bækken klukker og risler, der er ikke mere is, kun ganske små pletter af sne, hvor solen ikke kan komme til.

Denne her rod fangede min opmærksomhed, der er noget fantasidyr over den

Nu glæder jeg mig til at temperaturerne kommer på den pæne side af de 15°, så det er til at være ude i længere tid. Jeg håber så også at min hofte snart vil lade være med at drille, så jeg kan holde til at gå nogle gode ture.

En ny uge venter forude, nyd den - det bliver den eneste af sin slags.

OINK OINK

Jeg er ikke ret tit syg, men her i søndags måtte jeg lide den tort at ringe efter lægevagten. Når indåndingen ikke når længere end til brystbenet - og smerten ved det er ved at få én til at besvime, udåndingen foregår laaangsomt, for at få så meget ud af ilten som muligt - ja så er det på tide at snakke med fagpersoner.

Personnummeret fremsiges med to tal ad gangen og korte hivende indåndinger imellem, hende lægevagtdamen kan vist godt høre at den er gal, for der er absolut INGEN problemer med at få en læge på besøg.

Lægen mente da bare at jeg skulle proppes i en ambulance, og så fragtes til Skejby - på isolationsafsnittet! Influenza var han sikker på, men ikke hvilken type. Det kunne de så finde ud af på Skejby. 1 døgn og utallige prøver senere faldt dommen. OINK. Svineinfluenza. Så har man prøvet det også.

Helt så sjovt som de to grisebasser her har haft det, kan jeg ikke sige jeg har haft.

Men at have enestue med egen indgang, personale, der klæder sig specielt ud, bare for min skyld, TV, radio og eget bad. 6 (3 store, 3 mellem-) måltider om dagen, med flere ting at vælge mellem, det er da ikke dårligt. Ingen opvask eller tagen ud af bordet, ingen madlavning. Eneste minus er at jeg har haft det elendigt, ellers ville jeg have nydt det i fulde drag.

Nu er jeg hjemme igen, med Tamiflu medicin til et par dage mere. Med besked om at holde folk 10 skridt fra livet, og så ellers bare tage den med ro - det kan jeg så sagtens finde ud af, træt er jeg nemlig.



Småtterier

Jeg har et vennepar der fik en lille datter den 24. december - en lille julebaby.

Da jeg selv kun har drenge, og de selv har drenge, så kom lysten til at strikke med tøsefarver over mig.

Ikke at jeg selv ville have haft piger, men et eller andet sted rykker det i en halvgammel bedstemor. De (børnene) kunne nu også godt levere en lille prinsesse - i samme øjeblik tanken dukker op, bliver den puttet i kassen igen - det skal jeg jo ikke blande mig i.

Så er det godt at man kan låne "strikkeobjekter", en lille kjole og en lille jakke - i sanhed småtterier.

Garnet er en blanding af mælkefibre og bomuld, meget blødt og lækkert.

Her er brugt Fabel strømpegarn.

Nu skal det bare puttes i postkassen, jeg glæder mig til at høre om gaven bringer lykke, men mon ikke.

Her i min verden står den på vasketøj, et par ting skal med for at filtes - bl.a. en skål, det er jeg spændt på.

Hav en forrygende dag derude.

Godt Nyt År

I ønskes alle her på bloggen et rigtigt godt kreativt 2011. Jeg selv vil ganske kreativ næste år, og hvilket sted kan man inspireres bedre end i alle jeres skønne blogge.

Jeg vil se om jeg ikke kan blive bedre til at kommentere i 2011

Godt Nytår

Maskemarkører og rækkemarkører ?

Nu har jeg fulgt jeres blogge i et stykke tid, og de der maske- og rækkemarkører dukker op jævnligt.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg bruger dem... jo måske maskemarkørerne, som (tænker) jeg, sidder om pinden der hvor jeg skal starte omgang/mønster eller andet, der skal markeres.
Men rækkemarkørerne, dem kan man da ikke bare sætte ind i strikketøjet, de skal jo af igen.

Nogen der kan give mig en letforståelig forklaring, jeg har spurgt i én af jeres blogge, men kan simpelthen ikke huske hvor, og så er det svært at finde tilbage.

Så faldt ti-øren

Endelig langt om længe lykkes det mig at finde ud af at strikke sokker, der ikke skal syes sammen. Og det er ikke engang på 4 pinde, men kun én...rundpind, 80 cm.

Dejligt at finde opskriften til det her i blogland hos PåPinden, Den magiske løkke. Supernemt når man lige lurer det af.
Hælen er også et kapitel for sig, men her var Strikkekurven behjælpelig med Boomeranghælen. Den er lidt vanskelig at gennemskue, men tager man det stille og roligt og gør som der står, så lykkes det.

Det er for mørkt til fotos lige nu,men jeg skal nok prale lidt med billede af mine første rundstrikkede sokker på et senere tidspunkt.

Nu er der ikke ret længe til jul, her er alt klart, dog er der lidt fart på de sidste to dage inden den store dag med indkøb og madlavning, men det klares også uden stress (håber jeg da).

Hængepartier

Jeg hader at have hængepartier. Projekterne skal helst være færdige med det samme, ellers sker det let at jeg "glemmer" dem, dvs. de ligger bare og bliver ikke til mere.

Den røde sekretærponcho er færdig og allerede afsendt til modtageren, der blev meget glad. Det forstår man godt med de fine farver

Ponchoen er hæklet i Kid Mohair, og designet er mit eget.



Jeg har længe har luret på strikket i nevercont teknikken - og det blev til en lille kuvertaske i maskinfiltet uld. Strikkedelen gik fint, selvom der måtte et par prøver til og lidt hjælp fra Hendes Verdens strikkeskole Norsk nervercont. Hængepartiet bestod i at montere den med foer og lukketøj.
Foret er rester af stof fra en dug, hjembragt fra Sydafrika. Lukketøjet er et gammelt ét jeg har haft liggende i gemmerne (vistnok fra en pels, jeg strippede), Og endelig hanken blev af cykelslange, for at forene det fine med det rå.

Jeg gik i gang med et par tøfler i resten af det garn fra tasken, men de endte i skraldespanden. Mønstret var ALT for stort, så de endte ud med en str. 52 uanset vaskemetode. Så klippede jeg dem op og syede sammen, syede en bund på af tyk filt. Det var hårdt arbejde for mine stakkels fingre, og så vendte skidtet forkert. To højrefødder. Mon ikke jeg var godt sur! Så kunne det også være lige meget.
Garnlageret er lige blevet forøget med garn herfra, så jeg gik i gang med nogle nye futter efter et andet mønster. Det skal vist også justeres, for de blev for brede efter vask, men ikke mere end det kunne reddes.

De så sådan ud inden sammensyning og vask



... og sådan her ser de færdige tøfler ud

fantastisk lækre og varme. Nu mangler jeg bare at finde den bøtte latex jeg købte i går, så får bunden en tur. (Det var så lige et hængeparti mere).

Jeg er i gang med en tunika i meget tynd bomuld /mohair, en tråd af hver, og den skal være færdig inden jul, har jeg bestemt mig til.

Sæt i gang med strikkepindene men solen synker udenfor stuevinduet.