mandag den 20. december 2010

Så faldt ti-øren

Endelig langt om længe lykkes det mig at finde ud af at strikke sokker, der ikke skal syes sammen. Og det er ikke engang på 4 pinde, men kun én...rundpind, 80 cm.

Dejligt at finde opskriften til det her i blogland hos PåPinden, Den magiske løkke. Supernemt når man lige lurer det af.
Hælen er også et kapitel for sig, men her var Strikkekurven behjælpelig med Boomeranghælen. Den er lidt vanskelig at gennemskue, men tager man det stille og roligt og gør som der står, så lykkes det.

Det er for mørkt til fotos lige nu,men jeg skal nok prale lidt med billede af mine første rundstrikkede sokker på et senere tidspunkt.

Nu er der ikke ret længe til jul, her er alt klart, dog er der lidt fart på de sidste to dage inden den store dag med indkøb og madlavning, men det klares også uden stress (håber jeg da).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar