Hun hedder Ellie, og er hvid som sne.
Jeg skulle hente hende i onsdags ved Bilka i Tilst; hun skulle være klar til at dele livet med mig, blev jeg forsikret om. Men da vi skulle hjem, viste det sig, at hun alligevel ikke var helt klar, så jeg skulle ase og mase for at få hende med mig hjem. Ikke helt planlagt, men jeg er stædig, så hun skulle de 7 km med hjem. Og det kom hun.
Lad mig præsentere:
Hun er en dejlig pige, bare hun er ladet op, hvad hun jo ikke var, da jeg hentede hende.
Det er hun nu, og i dag tog vi lige 12 km sammen på Brabrandstien i den skønne natur. Jeg fik lidt hjælp af hendes motor, men det er også meningen med hende, så det er fint. Jeg behøver ikke så meget hjælp, bare lige et igangsætningsspark, og så hjælp på bakkerne.
Jeg er helt sikker på at hun bliver en meget kær veninde.
Sommeren er vist over os igen, naturen kalder til grill og hygge.
Hun ser godt ud, din nye veninde :)
SvarSletHende skal du nok blive glad ved ;)
SvarSletHar selv en el-cykle, som jeg ikke kan undværer,
Yt
Birdie
SvarSletDet bliver også sådan en jeg vil have, sådan lidt ude i fremtiden..
Birthe