fredag den 27. maj 2011

Omlægning...

... fra fire dæk til to flade konvolutter. Dét er hårdt. Min stakkels gamle Ford Escort måtte lade livet forleden, køn var den såmænd ikke mere, men køre kunne den.

Og jeg savner den, ikke så meget fordi jeg nu er afhængig af mine fødder og bussernes køreplaner, men jeg savner følelsen af at kunne køre NÅR jeg vil. Og til steder hvor det passer mig.

Men men... pengepungen har desværre en magt over mig, som jeg ikke kan gøre ret meget ved - medmindre jeg vil være totalt uansvarlig og bruge penge, jeg ikke har. Det får så nok også en ende, så bedst at lade være.

Gæld vil jeg ikke i mere for en bils skyld; den taber hurtigere værdi, end man kan nå at sige Tak for handlen til forhandleren.

Rusten blev dens død! 
Dette er ikke min bil, men et billede jeg har lånt fra dba.dk




Nu vil jeg så spørge her i blogland, om der er nogen, der har erfaringer med el-cykler. Hvis I har eller kender nogen, vil jeg blive glad for at høre om Jeres erfaringer.


Nu vil jeg lade op til weekenden som er lige om lidt. God weekend!


2 kommentarer:

  1. Næh kære Lissi ikke det mindste men sender dig straks de bedste god weekendhilsener :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lissi
    Hvor er jeg ked af dit savn - det forstår jeg så godt.
    Jeg har en veninde der har en elcykel! Jeg har prøvet den og jeg siger bare - hold nu op - der skal ikke trædes meget i pedalerne før den suser afsted. Jeg tror simpelthen ikke der kan komme sved på panden, hvis man er ejer af en elcykel. Hvis du er interesseret i hvilket mærke det er, kan jeg undersøge det for dig - bare skriv :O)

    SvarSlet