søndag den 13. marts 2011

Rekreativt og livgivende

I dag var vejret lige til en lille fototur på jagt efter foråret. I haverne rundt omkring strækker både krokus, vintergækker og erantis sig efter lyset, men hvordan ser der lige ud på de mindre kultiverede arealer?

True skov ved Århus er en forholdsvis ny skov (og rekreativt område). Skoven bød ikke på forårstegn andet end at knopperne er bristefærdige på nogle af de tidlige vækster, men i området omkring og i den kunstigt anlagte sø er der forår i luften. Livgivende forår.

Svanerne gør sig til for hinanden og lur mig om ikke dette par får små dunede efterfølgere senere på året. Der kommer jeg igen med kameraet.



Dunhammerne smider deres vinterpels, nogle er ganske skulpturelle under processen




Raklerne har ganske svage strejf af grønt



Bækken klukker og risler, der er ikke mere is, kun ganske små pletter af sne, hvor solen ikke kan komme til.



Denne her rod fangede min opmærksomhed, der er noget fantasidyr over den


Nu glæder jeg mig til at temperaturerne kommer på den pæne side af de 15°, så det er til at være ude i længere tid. Jeg håber så også at min hofte snart vil lade være med at drille, så jeg kan holde til at gå nogle gode ture.

En ny uge venter forude, nyd den - det bliver den eneste af sin slags.

3 kommentarer:

  1. åhhh så dejligt med billeder fra det spirende og gryende forår.. :-) Det har været en skøn dag.

    SvarSlet
  2. Super flotte billeder....... Foråret er skam på vej, hvad du til fulde beviser her.
    Kh. Majbrit:)

    SvarSlet
  3. Fantastiske billeder.
    God aften :)

    SvarSlet