Nu vil jeg glemme rent....

...at det var vinter.

Jeg synes foråret er noget særligt, når vinteren har været streng, som de sidste to vintre. Lyset, farverne, varmen, den rene luft (ja ja... der er grænser for hvor ren den er her i byen), ikke at skulle pakke sig ind i mange lag tøj.

I dag har jeg siddet ved symaskinen hele dagen, forårsgarderoben syr ikke sig selv, så må jeg jo i gang.

Rigtig god uge til alle derude i blogland.

Mon ikke jeg bare skulle se at komme i gang...

Jeg har truet mig selv i flere dage med et større sarbejde, og nu er sorteringen af stof og garn endelig overstået. Sikke en omgang. Gemmestederne har været mange og jeg har ikke haft meget overblik, men det skal være slut nu. Jeg må tømme en hylde i klædeskabet (mon ikke også jeg har en klud eller to, der kan skiftes ud, når jeg nu får anvendt alle de stofstykker).

Det er bare som om der er et eller andet, der blokerer. Orden siges ellers at skabe kreativitet, men måske er der for meget orden nu? Eller også er jeg simpelthen bare ikke færdig med at sortere? Alle sytibehørsdele ligger stadig tilfældige steder i tilfældig orden.

Sæt i gang, madam Lyngsø!

Tunikaer, kjoler, bukser, jakker, der er nok at gå i gang med. Ikke at forglemme strikkeprojekterne. Heldigvis er der ikke så mange hele garnnøgler, men resterne skal da også anvendes.

Iblandt stofresterne er der noget sælskind, jeg har fået forærende.

Et par små etuier spøger i mit hoved.

Ja, det er altså ikke idéer der mangler, snarere et startskud!

Sæt SÅ i gang Madam Lyngsø!!!!!

Rekreativt og livgivende

I dag var vejret lige til en lille fototur på jagt efter foråret. I haverne rundt omkring strækker både krokus, vintergækker og erantis sig efter lyset, men hvordan ser der lige ud på de mindre kultiverede arealer?

True skov ved Århus er en forholdsvis ny skov (og rekreativt område). Skoven bød ikke på forårstegn andet end at knopperne er bristefærdige på nogle af de tidlige vækster, men i området omkring og i den kunstigt anlagte sø er der forår i luften. Livgivende forår.

Svanerne gør sig til for hinanden og lur mig om ikke dette par får små dunede efterfølgere senere på året. Der kommer jeg igen med kameraet.

Dunhammerne smider deres vinterpels, nogle er ganske skulpturelle under processen

Raklerne har ganske svage strejf af grønt

Bækken klukker og risler, der er ikke mere is, kun ganske små pletter af sne, hvor solen ikke kan komme til.

Denne her rod fangede min opmærksomhed, der er noget fantasidyr over den

Nu glæder jeg mig til at temperaturerne kommer på den pæne side af de 15°, så det er til at være ude i længere tid. Jeg håber så også at min hofte snart vil lade være med at drille, så jeg kan holde til at gå nogle gode ture.

En ny uge venter forude, nyd den - det bliver den eneste af sin slags.

OINK OINK

Jeg er ikke ret tit syg, men her i søndags måtte jeg lide den tort at ringe efter lægevagten. Når indåndingen ikke når længere end til brystbenet - og smerten ved det er ved at få én til at besvime, udåndingen foregår laaangsomt, for at få så meget ud af ilten som muligt - ja så er det på tide at snakke med fagpersoner.

Personnummeret fremsiges med to tal ad gangen og korte hivende indåndinger imellem, hende lægevagtdamen kan vist godt høre at den er gal, for der er absolut INGEN problemer med at få en læge på besøg.

Lægen mente da bare at jeg skulle proppes i en ambulance, og så fragtes til Skejby - på isolationsafsnittet! Influenza var han sikker på, men ikke hvilken type. Det kunne de så finde ud af på Skejby. 1 døgn og utallige prøver senere faldt dommen. OINK. Svineinfluenza. Så har man prøvet det også.

Helt så sjovt som de to grisebasser her har haft det, kan jeg ikke sige jeg har haft.

Men at have enestue med egen indgang, personale, der klæder sig specielt ud, bare for min skyld, TV, radio og eget bad. 6 (3 store, 3 mellem-) måltider om dagen, med flere ting at vælge mellem, det er da ikke dårligt. Ingen opvask eller tagen ud af bordet, ingen madlavning. Eneste minus er at jeg har haft det elendigt, ellers ville jeg have nydt det i fulde drag.

Nu er jeg hjemme igen, med Tamiflu medicin til et par dage mere. Med besked om at holde folk 10 skridt fra livet, og så ellers bare tage den med ro - det kan jeg så sagtens finde ud af, træt er jeg nemlig.



Småtterier

Jeg har et vennepar der fik en lille datter den 24. december - en lille julebaby.

Da jeg selv kun har drenge, og de selv har drenge, så kom lysten til at strikke med tøsefarver over mig.

Ikke at jeg selv ville have haft piger, men et eller andet sted rykker det i en halvgammel bedstemor. De (børnene) kunne nu også godt levere en lille prinsesse - i samme øjeblik tanken dukker op, bliver den puttet i kassen igen - det skal jeg jo ikke blande mig i.

Så er det godt at man kan låne "strikkeobjekter", en lille kjole og en lille jakke - i sanhed småtterier.

Garnet er en blanding af mælkefibre og bomuld, meget blødt og lækkert.

Her er brugt Fabel strømpegarn.

Nu skal det bare puttes i postkassen, jeg glæder mig til at høre om gaven bringer lykke, men mon ikke.

Her i min verden står den på vasketøj, et par ting skal med for at filtes - bl.a. en skål, det er jeg spændt på.

Hav en forrygende dag derude.

Godt Nyt År

I ønskes alle her på bloggen et rigtigt godt kreativt 2011. Jeg selv vil ganske kreativ næste år, og hvilket sted kan man inspireres bedre end i alle jeres skønne blogge.

Jeg vil se om jeg ikke kan blive bedre til at kommentere i 2011

Godt Nytår

Maskemarkører og rækkemarkører ?

Nu har jeg fulgt jeres blogge i et stykke tid, og de der maske- og rækkemarkører dukker op jævnligt.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg bruger dem... jo måske maskemarkørerne, som (tænker) jeg, sidder om pinden der hvor jeg skal starte omgang/mønster eller andet, der skal markeres.
Men rækkemarkørerne, dem kan man da ikke bare sætte ind i strikketøjet, de skal jo af igen.

Nogen der kan give mig en letforståelig forklaring, jeg har spurgt i én af jeres blogge, men kan simpelthen ikke huske hvor, og så er det svært at finde tilbage.