søndag den 6. november 2011

En slags hadegave

I aftes holdt vi housewarming i vores nye residens, 8 personer var inviteret og jeg glædede mig til at hygge om gæsterne, men kun 2 valgte at komme. Heldigvis havde de andre meldt afbud, godt nok ikke før sidste øjeblik og over sidste frist. Jeg synes det er uorden ikke at melde ud, men sådan er der så meget.

Det var superhyggeligt alligevel, en lille intim middag med gode venner, fantastisk mad (ja ja, jeg roser kokken mig selv), god vin, snak og masser af hygge. Culotte med tilberedning inspireret herfra, det er altså værd at prøve. Det kræver oceaner af tid sådan at langtidsstege, men hold da op, der er smagsforskel på traditionel tilberedning og langtidsstegning. Nu behøver man jo heller ikke sidde og kigge ind i ovnen imens, så der var god tid til alle de andre forberedelser.

Vennerne dukkede op med en indflytningsgave og da jeg så, hvad der var i, udbrød jeg “Åh… en hadegave!”. Temmelig klodset sagt, for jeg er ikke sikker på at det var ment som sådan. Jeg er vist tilgivet, heldigvis.

Pakken viste sig at indeholde disse to:

nisserne_1

Jeg er altså ikke vild med havenisser, de er da søde, meeen… de kommer ikke ud i haven, så de signalerer at jeg/vi kan lide dem, det vil jeg ikke have siddende på mig.Fortæl det ikke til nogen-smiley

 Det næste housewarming vi holder er den 26. november, og den dag kommer de fleste i hvert fald. Mangler kun de sidste to tilbagemeldinger, og håber virkelig det bliver en positiv en af slagsen.

 

Nu er november her, tilsyneladende en mild start…nyd det, ganske som jeg vil.

3 kommentarer:

  1. Ja, somme tider kan man - bagefter - have lyst til at bide tungen af sig selv.
    Håber du blev tilgivet - og nisserne - de er da meget søde - når det bliver december.

    Surt når gæster melder fra så sent - bedre held næste gang.

    SvarSlet
  2. Surt når ens gæster ikke kan give besked i ordentlig tid, har også prøvet det, surt at stå med mad til mange mennesker og der så er nogen der ikke dukker op.

    De nisser er da søde, så hadegave eller ej, lad dem blive nisser i julemåneden så kan de flytte væk sammen med de andre nisser efter jul :-)
    KH Lene

    SvarSlet
  3. Hej Lissi.
    Så er brevet modtaget, mange tak for hjælpen og den ekstra gave den er bare alletiders.
    MVH Lene

    SvarSlet