En slags hadegave

I aftes holdt vi housewarming i vores nye residens, 8 personer var inviteret og jeg glædede mig til at hygge om gæsterne, men kun 2 valgte at komme. Heldigvis havde de andre meldt afbud, godt nok ikke før sidste øjeblik og over sidste frist. Jeg synes det er uorden ikke at melde ud, men sådan er der så meget.

Det var superhyggeligt alligevel, en lille intim middag med gode venner, fantastisk mad (ja ja, jeg roser kokken mig selv), god vin, snak og masser af hygge. Culotte med tilberedning inspireret herfra, det er altså værd at prøve. Det kræver oceaner af tid sådan at langtidsstege, men hold da op, der er smagsforskel på traditionel tilberedning og langtidsstegning. Nu behøver man jo heller ikke sidde og kigge ind i ovnen imens, så der var god tid til alle de andre forberedelser.

Vennerne dukkede op med en indflytningsgave og da jeg så, hvad der var i, udbrød jeg “Åh… en hadegave!”. Temmelig klodset sagt, for jeg er ikke sikker på at det var ment som sådan. Jeg er vist tilgivet, heldigvis.

Pakken viste sig at indeholde disse to:

Jeg er altså ikke vild med havenisser, de er da søde, meeen… de kommer ikke ud i haven, så de signalerer at jeg/vi kan lide dem, det vil jeg ikke have siddende på mig.

 Det næste housewarming vi holder er den 26. november, og den dag kommer de fleste i hvert fald. Mangler kun de sidste to tilbagemeldinger, og håber virkelig det bliver en positiv en af slagsen.

 

Nu er november her, tilsyneladende en mild start…nyd det, ganske som jeg vil.