onsdag den 31. august 2011

Oldies but goodies

I går fik jeg en gave af min mor. Ikke noget særligt dyrt eller noget, faktisk bare noget hun havde fundet i gemmerne.

Strikkepinde i massevis, helt ned i str. 1, hæklenåle så fine, at man nærmest kan hækle med sytråd, perler, bånd og andet fint sytilbehør. Messingtryklåse fra dengang et dusin kostede 20 øre. Og knapper… jeg elsker knapper. Bare at side og rode i sådan en knapkasse med en hel masse forskellige knapper. Det er skønt.

sjovt02

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at bruge nogle af knapperne, selvom der da er flere der er ens.

 

En anden ting jeg også fik, var en gave jeg lavede til min far, da han blev 70 i 1984. Han havde i mange år fablet om at han ønskede sig en cykel til sin fødselsdag, men det havde jeg jo ikke råd til. Kreativ som jeg var, også dengang, strikkede jeg da bare én til ham. Han døbte den omgående “Stenknusia cyclæus” og satte den i en glasmontre. Glasmontren og skiltet er desværre væk for mange år siden, men cyklen er her.

sjovt01

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fin cykel! Strikket i noget tæppegarn jeg havde fået et eller andet sted fra. Jeg kan huske endnu hvordan jeg døjede med at få kædekassen og sadlen lavet.

Jeg er normalt ikke sentimental, men denne her bringer minder.

Har du også noget, som kan bringe det sentimentale frem i dig?

SmileyHav en god dag.

3 kommentarer:

  1. Flot fundet på :-) lige noget for en cyklist som mig ;-)

    SvarSlet
  2. En helt fantastisk og uvurderlig gave....Jeg er ikke spor misundelig - er også vild med knapper;o))

    Hvor er den flot...din cykel. Bestemt et dejligt minde.

    Jeg er stadig den lykkelige ejer af mine aller første strikkepinde jeg fik af min faster, som 6 årig, samt et foto hvor jeg tager dem ibrug første gang. Der er dyrehoveder på og det er p.3.

    Kh. Majbrit:)

    SvarSlet
  3. Herligt med sådan en omgang knapper. Hvor har du bare været super kreativ med den cykel, den er bare så sej :)

    SvarSlet