Over et år

Så lang tid siden er det, jeg har skrevet her på bloggen...PINLIGT, desværre er det ofte sådan at "ånden" skal komme over mig, og der er jo så lidt længe imellem.

Og hvad er der så sket i det år? Faktisk ikke det store. Maleriet er mere eller mindre lagt på hylden, det tiltaler mig ikke lige p.t., jeg har lyst til at lave et stort bål i have og så brænde hele skidtet af. Bare for at frigøre den energi, der ligger gemt i malerier,der hænger mig ud af halsen. Godt de er gemt langt væk under trappen, så er der en chance for at de overlever - og i øvrigt må jeg ikke lave bål i haven.

Håndarbejdet går det derimod rigtig godt med, jeg strikker/hækler, leger med papir og æsker og laver hvad der lige falder mig ind.

Jeg er kommet med i en strikkeklub her i byen, vi mødes hver 14. dag og strikker og snakker meget, drikker kaffe og spiser en lille kage. Det er så hyggeligt og giver et godt netværk herude i virkeligheden. Desuden er der en fin lille ny butik i byen, hvor der er krea-værksted i åbningstiden. Det er hyggeligt at stikke hovedet ind der og snakke med andre kreative sjæle.

Blogland er jo en rigtig god inspirationskilde til at prøve nye ting af, jeg læser med på en hel del af jeres blogs, det er så hyggeligt at sidde med morgenkaffen og blogs.
You Tube en god læremester og håndarbejdsgrupperne på Facebook bliver også flittigt benyttet.

Jeg hygger mig med børn og børnebørn, når jeg kan. Det er dejligt at drengene stadig vil på ferie og de elsker at være kreativ sammen med bedstemor.

Jeg har faktisk en hel del billeder, der vil egne sig til fremvisning her, men jeg tror jeg tager det i små doser, ellers kan det nok virke for overvældende.

Jeg har lige afsluttet nr. 3 par sokker på 14 dage, sokker er ikke min spidskompetence i strik, men nu stod en kammerat lige og manglede de varme sokker til vinteren, og så må man jo forbarme sig.

Nu vil jeg hakke videre på min nederdel, det er lidt af et samlesætprojekt, så der kommer billeder senere, jeg lover...

Rigtig god weekend

Også en slags maleri

Dette her er lavet med Hama perler, og hold da op hvor fint. Der går rigtig mange perler til og rigtig meget tålmodighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne være så tålmodig, men det kan Camilla.

Rigtig god weekend til jer alle derude

Damerne først

Andreas (barnebarnet og 10 år) er med mig i Kvickly og da vi går ind ad svingdøren siger han ØV. Jeg kigger lidt på ham og siger "Hvad nu?". Ik' noget" kommer det tilbage. Så skal vi hen ad en gang og han tager to lange skridt, stiller sig på hjørnet, rækker armen ud med et buk og siger "damerne først". Den fik han sgu ros for.
 Da vi kom til kassen, tog han kurven og satte den op på den dertil indrettede hylde, tømte kurven på båndet, og da jeg ville tage en pose, sagde han "damen skal ikke lave noget".

Så var det jeg spurgte ham "hvad nu når der skal betales?". Knægten udbryder: "Du kan bare give mig dit dankortnummer."

Behøver jeg at sige, at der var mange i kassekøen, der smilede. Kassedamen havde et godt indeklemt grin i ansigtet.


Den sidste gentleman er ikke født endnu, heldigvis.

Krudt-i-rumpen-dag

Hæsblæsende, det er hvad jeg synes, det har været. Og nu sidder jeg her med megasmerter i benene... mere om det senere.

Allerførst til brystkræftscreening, hvor jeg fik at vide, at det var godt, jeg ikke trak maven ind. Det gør de fleste, men som om det nytter, jeg kan ikke holde den der alligevel.

Dernæst ud som pc-doktor til eksmandens pc. Det kunne ikke klares telefonisk, så der var behov for "lægehjælp" på stedet. Heldigvis kunne jeg klare paragrafferne, så han igen kunne læse sine mails.

Kæresten inviterede på iiiiiiiiis på Grønvang i Randers. Hold da op et måltid, jeg kunne ikke engang spise op. Sådan en Grønvang Special kan da tage appetitten et pænt stykke tid.

Vel hjemme igen legede jeg lidt med makrolinsen og fik nogle hæderlige billeder ud af det.  

En kammerat tog med os ned for at bade ved 20.30 tiden, og vi fik en frisk dukkert ved Ajstrup Strand. Da jeg kom op igen, fik jeg nogle frygtelige smerter i huden på skinnebenene, som om jeg var blevet brændt af en brandmand, men der var intet at se. Smerterne blev ved, og hjemme igen kastede jeg mig ind under bruseren og skrubbede løs. Fik smurt masser af fugtighedscreme på, dernæst lokalbedøvende liniment, og indtog smertestillende piller. Om det har hjulpet? Næh... det stikker og brænder stadig, som om jeg har været i nærkontakt med en kaktus. Håber det snart går over, så jeg kan sove.

God sommerweekend til alle derude i bloglad.

En helt perfekt tirsdag i Søndervig

I går var vi med gode venner i Søndervig til Sandskulpturfestivalen. I år er temaet "Det vilde vesten", og man må sige at kunstnerne er kommet hele vejen rundt. Og endnu engang imponerer det mig, hvad de kan få ud af sand. Det er 5. år i træk, at vi er der, og den tradition bliver vi sikkert ved med. Hvis du har tid og lyst, er festivalen helt bestemt et besøg værd - entreen er kun 45 kr., så det må siges at være billigt. 

Turen var en af dem, man samler på. Hyggeligt selskab, noget smukt at se på, og ikke mindst det obligatoriske golfspil på Adventure Park. Her behøver jeg ikke at opgive scoren, blot fortælle, at jeg ikke vandt. Det koster 85 kr. pr. person at spille adventure golf. Det lyder umiddelbart dyrt, men man får ca. 1 times morskab, så det er jo ikke så slemt.

Og nu kommer så alle billederne fra Søndervig. Hvis du hopper af her, er det OK - men jeg advarer dig... du går glip af noget.

Det første man møder er denne cowboykvinde, behørigt påklædt

Og her ses hendes pistol 

Bisonokserne her kæmper

Bagsiden af okserne har huller ind i siderne, og her er der fine detaljer

En Wild West by

Og her endnu tættere på

To indianerer sidder og varmer sig foran deres tipi

Totempælen

En indianerpige bærer brænde

Bjælker

En gammel indianer

Imponerende

Indianerens øje. Læg mærke til hudstrukturen

Vi kunne ikke rigtig finde ud af symbolikken i den her

Jagten på bison

Selv gribbene er med

Man kan fornemme at kalven bliver skubbet fram

Forklædte jægere

Der jages med bue og pil. Læg mærke til håndaftrykket på hesten

Det gik voldsomt for sig i Wild West byerne

  

Drukkenbolte blev uden nåde smidt ud

Pigerne kunne passe på sig selv

Og lokke med ynderne

Salige branderter soves ud ved vandtønden

Prærievognen på vej ind til byen

Gammelmor skal vist handle . Jeg er specielt imponeret over folderne i dugen på vognen

Flæser og krave

Kurven med varer

Vognens hjul. Man er ikke i tvivl om at det er træ

Hestens seletøj og beslagene er fint formede

Døden kunne ramme når som helst

Bevæbningen fejlede ikke noget

Mon ikke dette er åndemanerens tipi?

Han ser i hvert fald ud som om han er i trance

Fint forarbejdet lukketøj

Toget taler vist for sig selv

Der er sus i skørterne på perronen

Hvis du kom så langt som hertil, så håber jeg du har nydt billederne. Tak fordi du gad kigge med.


Dagen sluttede af med et besøg hos Otto. Han var en krudtugle, glad og grinende - og han kunne for første gang sige mit navn :-)

I dag er hviledag, jeg er træt, træt, træt - det er prisen for at have en god dag, og den betaler jeg gerne.

Bloglovin

Follow my blog with Bloglovin

Bare for at kunne "claime" min blog på Bloglovin, vil jo gerne se statistikker

Torsdagsbarnebarnet... hvad er nu det for et udtryk?

Otto, forstås. En skøn lille dreng med krudt i rumpen og mad på hjernen. 

Her i bebyggelsen har vi en fælles Facebookgruppe og en dag sidste år lå der et opslag fra en enlig mor, der efter barsel ikke kunne nå hjem for at hente drengen, inden dagplejen lukkede. Problemet var mandag og torsdag. Jeg lurede et par dage på det og skrev så endelig, at jeg gerne ville hente hver torsdag. Jeg har børnebørn i forvejen, men de er ikke lige om hjørnet - og overskuddet til den lille fyr var nok at finde, når det ikke var mere end en dag om ugen. 

Vi henter ham, og har ham så herhjemme en times tid inden hans mor henter ham - og på den time kan han sagtens få hele stuen til at ligne et bombenedslag :-)

Det har været en glæde lige siden, både for barnet, moderen og os. Dejligt at følge med i udviklingen. Nu er han 19 måneder, kan gå, løbe og sige mange ord. Nye for hver uge.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvor mange der rent faktisk læser, hvad jeg skriver - og gider at følge med. I princippet kan det også være ligegyldigt, men det kunne nu være rart at vide, om nogen i det hele taget har læst mit indlæg, hvor jeg første gang præsenterede udtrykket torsdagsbarnebarn, har undret sig, og så nu er glad for en forklaring.