lørdag den 13. juli 2013

Torsdagsbarnebarnet... hvad er nu det for et udtryk?

Otto, forstås. En skøn lille dreng med krudt i rumpen og mad på hjernen. 

Her i bebyggelsen har vi en fælles Facebookgruppe og en dag sidste år lå der et opslag fra en enlig mor, der efter barsel ikke kunne nå hjem for at hente drengen, inden dagplejen lukkede. Problemet var mandag og torsdag. Jeg lurede et par dage på det og skrev så endelig, at jeg gerne ville hente hver torsdag. Jeg har børnebørn i forvejen, men de er ikke lige om hjørnet - og overskuddet til den lille fyr var nok at finde, når det ikke var mere end en dag om ugen. 

Vi henter ham, og har ham så herhjemme en times tid inden hans mor henter ham - og på den time kan han sagtens få hele stuen til at ligne et bombenedslag :-)

Det har været en glæde lige siden, både for barnet, moderen og os. Dejligt at følge med i udviklingen. Nu er han 19 måneder, kan gå, løbe og sige mange ord. Nye for hver uge.









¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvor mange der rent faktisk læser, hvad jeg skriver - og gider at følge med. I princippet kan det også være ligegyldigt, men det kunne nu være rart at vide, om nogen i det hele taget har læst mit indlæg, hvor jeg første gang præsenterede udtrykket torsdagsbarnebarn, har undret sig, og så nu er glad for en forklaring.


3 kommentarer:

  1. Jeg har ikke læst med hos dig, har først set dig nu, men det er en fin lille historie, og altid dejligt når man kan hjælpe hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jo være svært at komme ind i en næsten ny bebyggelse, hvor alle naboerne har boet 1½ år, når man selv flytter ind, men der er en udpræget lyst til at hjælpe hinanden her i kvarteret, og det er simpelthen skønt. Det giver et dejligt sammenhold.

      Slet
  2. Jeg følger sandelig med!! Og hygger mig hver gang.
    Det er så dejligt at nogen gider gøre noget for andre, uden at få noget fordet. Det er der alt for lidt af, i verden!!

    Lotte

    SvarSlet